Flere midtjyder skal overleve hjertestop med ny metode til hjertelungeredning

Det ene øjeblik er alt, som det plejer, og det næste ligger et menneske livløst på gulvet. Imens går sekunderne, og hvert minut uden effektiv behandling reducerer chancen for genoplivning markant.

Her er hurtig og effektiv hjertelungeredning ofte afgørende. Men tit ved man ikke undervejs, om hjertemassagen virker, før patientens hjerte forhåbentligt pludseligt starter igen. Ofte først efter længere tids behandling.

Derfor indfører Præhospitalet i Region Midtjylland nu som de første i Danmark – og nogle af de få på verdensplan - et nyt behandlingstiltag på akutlægebilerne. Her får medarbejderne mulighed for at måle patientens blodtryk direkte, imens de laver hjertelungeredning.

Tiltaget er allerede blevet afprøvet som en del af et forskningsprojekt i Præhospitalet. Her har man konstateret, at det nye indgreb kan gøre en forskel og kan lade sig gøre i hænderne på særlig uddannede lægeassistenter og speciallæger.  

– Som udgangspunkt laver man altid hjertelungeredning på den samme måde hos alle patienter. Men hos den enkelte patient kan der være betydelige anatomiske og fysiologiske forskelle. Blandt andet hvad angår placeringen er hjertet, siger Jesper Fjølner, som er akutlægebilslæge i Præhospitalet og har udviklet projektet.

– Med blodtryksmålinger får vi derfor en bedre ide om, hvorvidt hjertelungeredningen i tilstrækkelig grad driver blodet rundt i kroppen, eller om vi skal justere og tilpasse hjertemassagen. Og det har i flere tilfælde allerede medvirket til, at en person er blevet genoplivet.

Udover egne gode erfaringer er metoden også for nyligt blevet anbefalet af European Resuscitation Council (ERC), der laver de officielle fælleseuropæiske retningslinjer i forhold til hjertestopbehandling.

Det er dog ikke helt ligetil at måle blodtrykket under et hjertestop. Her er man nemlig nødt til at lave såkaldt invasiv blodtryksmåling. Det bliver allerede brugt som almindelig overvågning på hospitalernes intensivafdelinger og operationsstuer og foregår ved at anlægge et kateter med en trykmåler i en pulsåre.  

Det er vanskeligt uden for hospitalet og især i en hektisk livsredningssituation. Det kræver både fingerfærdighed, erfaring, uddannelse, træning og nyt udstyr. Det er formentligt også en af grundene til, at tiltaget ikke allerede er mere udbredt.

– Vi vælger at implementere det nu, fordi vi forventer, at det kan være med til at genoplive flere, som også får et godt liv efterfølgende. Og så har vi fundet en måde at gøre det på, uden at det går ud over patientsikkerheden eller den grundlæggende kvalitet af hjertelungeredningen, siger Allan Bach, som er cheflæge i Præhospitalets Afdeling for Ambulancer og Akutlægebiler.

I Danmark rammes i omegnen af 5.000 danskere hvert år af hjertestop uden for hospitalet, hvor cirka femten procent overlever. Det gør selvsagt forbedring af hjertestopbehandling til en vigtig opgave.

– Den udvikling vil vi naturligvis også gerne bidrage til. Det vil vi blandt andet gøre ved at indsamle data, følge implementeringen og undersøge indgrebet yderligere. Samtidig har vi en formodning om, at de nye færdigheder også kan komme andre typer af patienter til gavn, siger Allan Bach.

Implementeringen af det nye tiltag er i fuld gang og fortsætter året ud, hvor der er løbende undervisning af læger og lægeassistenter på Præhospitalets akutlægebiler.