Dagen giver dig et solidt fundament for at kunne træffe fagligt sikre beslutninger – også når situationen er kompleks, uforudsigelig og potentielt konfliktfyldt. Du vil få opdateret viden om psykopatologi og juridiske rammer, praktiske redskaber til selvmords- og farerisikovurdering samt træning i deeskalering og tilstræbelse af frivillighed frem for tvang.

Undervisningen veksler mellem korte oplæg, dialog, konkrete eksempler fra praksis og workshops med høj grad af aktiv deltagelse. Du får bl.a. mulighed for at:

  • træne deeskalering i realistiske scenarier med professionel konsulent og skuespiller
  • få overblik over de juridiske krav ved tvangsindlæggelse – herunder brug af “røde papirer” og særlige forhold ved børn og unge
  • drøfte praktiske erfaringer med tvang, dokumentation og samarbejde med politi
  • høre patientperspektivet på tvangsindlæggelse gennem en personlig fortælling fra EN AF OS

Kurset har fokus på at styrke både din faglige sikkerhed og din personlige tryghed i rollen som akutlæge – herunder opmærksomhed på egen tilstand og sikkerhed i pressede situationer.