Vil du gerne opdateres på dine færdigheder i udrykningskørsel, så er dette modul lige noget for dig.

Vi tager en dag på Jyllandsringen, hvor vi i Præhospitalets egne biler laver praktiske øvelser i manøvregårde og praktiske øvelser på bane. Der vil være fokus på korrekt og hensigtsmæssig udrykningskørsel efter de bestemmelser, som er fastsat i færdselsloven og i bekendtgørelsen om udrykningskørsel.

På den måde sikrer vi, at du både når hurtigt og sikkert frem, når du næste gang skal skynde dig afsted mod en patient.

Kurset er kun for medarbejdere ansat i Præhospitalet.