Er du nysgerrig på, hvordan hverdagen kan se ud i en akutlægebil?

Så er denne praktikdag en oplagt mulighed for at komme helt tæt på - uanset om det er for at blive klogere på samarbejdet med lægerne i akutlægebilen, eller fordi du er ambulancebehandler med drømme om at blive lægeassistent.

Du kommer med ud på opgaver og får lov til at følge teamet under arbejdet – både når det går stærkt, og når der er tid til refleksion. Her kan du få indblik i beslutningsprocesser, medicin, udstyr, kommunikation og ikke mindst samarbejdet mellem faggrupper.

Vi lægger vægt på, at du føler dig velkommen og tryg – og at du får mulighed for at stille de spørgsmål, du brænder inde med, så du kan gå hjem med en bedre forståelse af akutlægebilens handlemuligheder og opgaver.

På dette modul vil du få udbetalt løn svarende til 7,4 dagvagtstimer. Uddannelsesdagen er derfor planlagt til at vare 7,4 timer, hvorefter du har mulighed for at stå af beredskabet. Vær dog opmærksom på, at akutte eller længerevarende opgaver kan gøre det vanskeligt at overholde denne tidsramme.

Datoer i 2027:

Dato Lokaler
23. februar 2027 Holstebro
10. marts 2027 Horsens
31. marts 2027 Silkeborg
6. april 2027 Randers Nord
13. april 2027 Holstebro
14. april 2027 Viborg
5. maj 2027 Horsens
26. maj 2027 Silkeborg
14. september 2027 Horsens
21. september 2027 Holstebro
12. oktober 2027 Viborg
14. oktober 2027 Silkeborg
28. oktober 2027 Randers Nord
4. november 2027 Viborg
9. november 2027 Randers Nord