Region Midtjylland driver i dag 5 regionale akutlægebiler og 3 ambulanceberedskaber.

Regionsrådet har den 29. januar 2020 besluttet at hjemtage yderligere 18 ambulanceberedskaber (13 døgndækkende og 5 dagberedskaber) og fem akutlægebiler.

Region Midtjyllands Præhospital skal således fra starten af 2021 drive alle regionens 10 akutlægebiler og 21 af 69 ambulancer. 

Løbende start på regional drift

Hjemtagelsen vil blive planlagt med opstart i 1. kvartal 2021 med en løbende indfasning over tre måneder.

Følgende beredskaber hjemtages:

  • Aarhus: 5 døgndækkende og 4 dagberedskaber
    (alle ambulanceberedskaber i Aarhus inkl. det ene nuværende regionale beredskab)
  • Silkeborg: 3 døgndækkende ambulanceberedskaber og 1 dagberedskab
    (dvs. alle ambulanceberedskaber i Silkeborg)
  • Kjellerup: 1 døgndækkende ambulanceberedskab (det eneste beredskab i Kjellerup)
  • Galten: 1 døgndækkende ambulanceberedskab
    (det eneste beredskab i Galten)
  • Randers: 1 døgndækkende ambulanceberedskab udover det nuværende ene regionale ambulanceberedskab; de øvrige ambulanceberedskaber i Randers sendes i udbud.
  • Herning: 1 døgndækkende ambulanceberedskab; de øvrige ambulanceberedskaber i Herning sendes i udbud.
  • Holstebro: 1 døgndækkend ambulanceberedskab; de øvrige ambulanceberedskaber i Holstebro sendes i udbud.
  • Akutlægebilerne i Viborg, Silkeborg, Herning, Holstebro og Lemvig.

Hvornår starter de enkelte ambulancer?

Gå til siden - Tidsplan for nye regionale beredskaber og vagtformer - for at se tidsplan for, hvornår vi forventer at igangsætte de enkelte beredskaber samt hvilke vagtformer, der vil være på de enkelte ambulancer.

Hvor kommer de regionale baser til at ligge?

Vi kan først blive mere præcise på placeringen, når vi har indgået alle lejeaftaler. 

Faste baser skal ligge i følgende byer/områder:

Herning, Holstebro, Silkeborg, Kjellerup, Galten, Aarhus V, Aarhus S, Aarhus C, Risskov, Randers NØ. Derudover skal der ligge en fremskudt base i Virklund.

Regionale baser for kommende leverandører

Region Midtjylland stiller nogle baser til rådighed for kommende leverandører. Det drejer sig om følgende baser: 

Faste baser til ambulancer:

  • 8700 Horsens
  • 6959 Ringkøbing
  • 8660 Skanderborg
  • 8961 Allingåbro
  • 8560 Kolind
  • 8722 Hedensted
  • 8410 Rønde
  • 6960 Hvide Sande
  • 8300 Odder   

Fremskudte placeringer:

  • 8370 Hadsten
  • 7470 Karup
  • 8660 Skanderborg, Gjesing   

Faste base til Sygetransport:

  • 8200 Aarhus N
  • 8600 Silkeborg