1) Hvis du på grund af dit helbred ikke kan rejse med bus eller tog, kan du i nogle tilfælde blive kørt til det nærmeste hospital, der kan tilbyde dig behandling. Vi henter dig derhjemme.

2) Vi planlægger opsamlingsruterne, så det giver mindst mulig ventetid for alle. Det kan godt blive en lang tur alligevel. Ind- og udstigninger tager noget tid fordi vi udviser ekstra hensyn til passagererne.

3) Vi sørger ikke kun for kørslen. Er du dårligt gående, kan chaufføren hjælpe dig helt ind på afdelingen på hospitalet.

4) Når du ankommer til relevante afdeling, overtager hospitalets personale.

5) Hvis du også har brug for kørsel hjem fra hospitalet,  bestiller personalet kørsel til dig, når du er færdig med din aftale.