Visionen for den præhospitale forskning er at sikre, at al præhospital indsats er evidensbaseret.

Strategiske forskningstiltag 

Gennem vores definerede strategiske forskningstiltag stræber forskningsenheden efter at forbedre patientbehandlingen og samtidig øge kvaliteten af den præhospitale indsats via følgende tiltag: 

  • At Præhospitalet i Region Midtjylland skal fastholde en tydelig, og selvstændig forskningsprofil.
  • At forskningsstrategien relaterer sig til forløbet fra 1-1-2-alarmering til overlevering af patient i akutmodtagelsen eller specialafdeling, eller færdigbehandling præhospitalt.
  • At sikre sammenhængende patientforløb af høj kvalitet med særligt fokus på overgange i sundhedssystemet, hvor Præhospitalet er en central aktør.
  • At indsamle, sikre og lagre tidstro patientdata fra hele det præhospitale område, med henblik på brug til forskning, udvikling og kvalitetssikring.
  • At have øget fokus på udvikling og implementering af nye arbejdsgange, nyt udstyr og kliniske procedurer.
  • At facilitere forskningsaktiviteter i alle Præhospitalets afdelinger og på tværs af alle faggrupper.

Læs mere om vores forskningsstrategi