31.03.16

Når borgere i en livstruende situation ringer 112 og har brug for en ambulance, får de fleste hurtig hjælp. Nye tal viser, at Præhospitalet opfyldte alle Region Midtjyllands servicemål for responstider i 2015.


I 2015 fik mere end 160.000 patienter præhospital hjælp i form af ambulance, liggende befordring, akutlægebil, akutbil eller sundhedsfaglig rådgivning. De blev alle visiteret i Præhospitalets vagtcentral, hvor medarbejderne konstant udfordres på, hvordan de udnytter regionens 66 ambulancer og øvrige hjælp bedst muligt. Målet er at hjælpe patienterne efter behov og samtidig sikre, at der altid er en ledig ambulance i nærheden til de allermest syge.

Alligevel lykkedes det sidste år at overholde alle regionens servicemål for responstider. Responstiden blev endda forbedret fra 2014 – 2015. Det viser ny rapport om den præhospitale hjælp, som blev fremlagt for Regionsrådet i går.

Ambitiøse mål

Servicemålene gælder regionen som helhed. For de såkaldte A-kørsler, som er til akutte, livstruende tilstande, skal 75 procent af kørslerne skal være fremme inden for 10 minutter. Her nåede 80,9 procent af ambulancerne frem med en responstid på mindre end 10 minutter i 2015. I 2014 gjaldt det 78,2 procent af kørslerne.

Bent Hansen, formand for Regionsrådet, er godt tilfreds med, at servicemålene er opfyldt:

- Responstiden er særlig vigtig, når det drejer sig om akutte, livstruende situationer. Derfor er vi ambitiøse og optaget af at levere den bedst mulige service på de hastende kørsler. Når det lykkes så godt, er det takket være en dygtig indsats fra medarbejderne i Præhospitalet og hos regionens leverandører af ambulancetjenesten, Falck, Responce og Samsø Redningskorps”.

Et tættere kig på kommunekortet viser dog også, at regionens geografiske udstrækning er en udfordring. Else Ammitzbøll, direktør for Præhospitalet, siger:

- Det er klart, at regionens store afstande kombineret med, at der i nogle områder bor relativt få mennesker, betyder at vi ikke kan forvente at nå lige hurtigt ud til alle geografiske hjørner. Det er en kompleks opgave, som Præhospitalets vagtcentral skal løse, men vi arbejder ihærdigt på at sikre så hurtig hjælp til alle som muligt.

Det logistiske puslespil

Servicemålene er fastsat på regionsniveau, men Præhospitalet opgør også responstider for de enkelte kommuner. Det viser, at patienterne i fx Hedensted, Lemvig og Syddjurs kommuner må vente lidt længere tid på ambulancen. Servicemålet om at 92 procent af ambulancerne skal være fremme inden for 15 minutter, er derimod ikke kun opfyldt på regionsniveau som forventet, men også på kommuneniveau med undtagelse af Struer.

Kurt Kongerslev, som er leder for de medarbejdere, der i det daglige knokler for at sikre den bedst mulige ambulancedækning, fortæller:

- Det er et logistisk puslespil at sikre den bedst mulige udnyttelse af ambulancekapaciteten. Det kræver, at man hele tiden holder øje med, hvordan ambulancerne bevæger sig rundt i regionen. Siden 2014 har vi fået flere fremskudte ambulancebaser, som vi kan bruge til det, vi kalder "forkantsdisponering". Det betyder, at hvis alle ambulancer i ét geografisk område kommer på opgaver, prøver vi at dække af ved at flytte andre ambulancer frem mod området. Vi sender desuden altid den nærmeste ambulance til en akut opgave, så selvom en ambulance har hjemmebase i fx Odder kan den i løbet af dagen godt ende med at komme en tur omkring fx Lemvig.

Sundhedsfaglig hjælp over telefonen

Ifølge Else Ammitzbøll er det naturligt, at borgere og politikere har fokus på responstider i de akutte, livstruende situationer, men et opkald til 112 kan udløse flere former for hjælp.

- Vi sender ofte også en akutlægebil eller en akutbil afsted. Akutlægehelikopteren flyver desuden ofte til skadesteder i den vestlige del af landet eller til øerne. Den skal netop være med til at dække de områder, hvor ambulancen kan tage længere tid om at nå frem, siger hun og understreger, at den akutte hjælp starter, så snart der ringes 112.

- Når den sundhedsfaglige visitator i vagtcentralen har givet besked til de kolleger, der sender ambulancer og anden hjælp afsted, går han eller hun straks i gang med at rådgive om hjerte-lunge-redning eller anden førstehjælp. Ofte bliver visitatoren i telefonen, indtil enten ambulancen eller akutlægebilen er nået frem. Men det er jo slet ikke alle patienter, der har brug for en ambulance med udrykning. Den sundhedsfaglige visitator vurderer både behovet og hastegraden, og så hjælper vi patienterne med at få den rette hjælp, siger Else Ammitzbøll.

Regionens servicemål for responstider på A- og B-kørsler

Et servicemål er fx, at 75 procent af kørsler med hastegrad A må have en responstid på maksimalt 10 minutter, mens 92 procent skal være fremme på maksimalt 15 minutter.

Tabellen viser de politisk vedtagne servicemål for responstider for kørsler med hastegrad A og B*. Samt resultaterne for 2014 og 2015.

Servicemål for opgavekategori A og B

 

 

Servicemål

2014

2015

A

Andel under 10 min

75%

78,2%

80,9%

 

Andel under 15 min

92%

95,8%

96,8%

 

Andel under 20 min

98%

99,5%

99,6%

B

Andel under 15 min

60%

60,2%

60,8%

 

Andel under 20 min

75%

76,9%

77,4%

* Kørsler der går til et skadested

 

Se dagsordenspunkt 32 på Regionsrådets møde den 30. marts på: www.rm.dk (bl.a. kort A, B og C vedr. responstider i kommuner.)
Læs mere om AMK-Vagtcentralens opgaver og de forskellige hastegrader for ambulancekørsler på: www.ph.rm.dk