22.09.2016

Hver femte gang en borger ringer 1-1-2, vurderer de sundhedsfaglige medarbejdere på vagtcentralen, at et godt råd eller et opkald til egen læge, er den rette hjælp. Især unge lander i denne gruppe. Det viser ny forskning, som også tyder på, at borgerne visiteres korrekt.

Langt de fleste, der ringer 1-1-2, er kommet alvorligt til skade eller har symptomer på livstruende sygdom, og de får straks sendt en ambulance. Men hver femte opkald til vagtcentralen drejer sig om mindre alvorlige skader eller symptomer, som borgeren kan få den rette hjælp til andre steder i sundhedsvæsenet eller måske selv håndtere med god vejledning fra en sundhedsfaglig medarbejder.

Flest unge ringer og får anden hjælp

Vores viden om denne gruppe patienter har hidtil været stærkt begrænset. Men et helt nyt studie af kaster nu lys over, hvad der karakteriserer de patienter, som ringer 1-1-2 og ikke modtager en ambulance, og hvordan det går dem efterfølgende.

Studiet fandt, at unge mellem 15 og 24 år, er den største gruppe blandt de patienter, som ikke modtager en ambulance. Der er lidt flere mænd end kvinder. Patienterne ringede oftest i weekenden, særligt om lørdagen. De ringede hyppigst om sår, brud og smerter på især hænder, arme, ben og fødder eller om mave- og rygsmerter.

Omkring halvdelen fik et råd om at ringe til egen læge eller vagtlæge og 16 procent blev henvist til skadestuen. Resten fik et godt råd om, hvordan de kunne afhjælpe deres skade eller symptomer.

60 havde ikke yderligere kontakt med sundhedsvæsenet, mens knap 6 procent ringede 1-1-2 igen.

Rette hjælp til rette tid

Ifølge forskningsårsstuderende Kirstine Krushave Lehm og forskningsleder Ingunn Skogstad Riddervold, der har gennemført studiet, tyder resultaterne på, at de sundhedsfaglige medarbejdere, som tager imod 1-1-2-opkald på AMK-vagtcentralen visiterer denne gruppe af borgere hensigtsmæssigt.

- Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet bruger resurserne bedst muligt. Derfor vil vi gerne have mere
viden om denne gruppe, så vi kan finde ud af, om vi hjælper dem godt nok. Vi vil gerne være sikre
på, at de får den rette hjælp, selvom de ikke er vurderet til at have behov for en ambulance, forklarer Ingunn Skogstad Riddervold, forskningsleder i Region Midtjyllands Præhospital, der visiterer og koordinerer hjælpen til akut syge og tilskadekomne. Hun fortsætter:

- 60 procent har ikke haft behov for yderligere hjælp og alt tyder på, at de øvrige har fået tilstrækkelig god hjælp på skadestuen eller hos egen læge/vagtlæge. Det bekræfter, at patienterne visiteres hensigtsmæssigt og at de ikke har haft brug for en ambulance, som så i stedet kan sendes til andre patienter med mere hastende og livstruende behov.

Hjælp til at prioritere ambulancer

Undersøgelsen foregik i Region Midtjyllands AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinering) fra
august 2013 til juli 2014. Det er et såkaldt registerbaseret studie, hvor data fra Landspatientregisteret, Det Danske Sygesikringsregister og CPR-registeret er blevet koblet. Det er
ikke et krav, at patienter skal oplyse CPR-nummer og patienter, der ikke har gjort dette i opkaldssituationen, er udeladt af undersøgelsen. Det kan give en skævhed i tallene, men som det
første studie af sin art, er den nye viden et væsentligt input og en hjælp til at sikre, at de præhospitale resurser som fx ambulancer, lægebiler osv. prioriteres og bruges bedst muligt.

Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift ”Prehospital Emergency Care” under titlen: Non-urgent Emergency Callers: Characteristics and Prognosis.

FAKTA: Om forskningsprojektet og visitering af patienter

  • De sundhedsfaglige medarbejdere, som visiterer de patienter, der ringer 1-1-2, er specialuddannede sygeplejersker, paramedicinere og ambulancebehandlere niveau II.
  • De vurderer situationens alvorlighedsgrad (også kaldet hastegrad) og hvilken hjælp, der er behov for. Deres vurdering støttes af det såkaldte Dansk Index for Akuthjælp, som tager udgangspunkt i symptomer og anvendes på alle landets AMK-vagtcentraler.
  • Patienterne kategoriseres efter hastegrader fra A (livstruende) til E (ikke-hastende).
  • I alt 4.962 patienter, som blev kategoriseret til hastegrad E, indgår i undersøgelsen.
  • Den største gruppe var 15-24-årige, men medianalderen var 47 år.
  • Mænd udgjorde 53,4 procent.

Mere information

Vedr. forskningsresultaterne:
Ingunn Skogstad Riddervold, mobil: 2475 9220, Ingunn.Riddervold@ph.rm.dk

Vedr. visitering og akut hjælp til borgere, der ringer 1-1-2:
Trine Agerskov, oversygeplejerske, AMK vagtcentral, tel. 7841 4903, Trine.Agerskov@ph.rm.dk
Per Sabro Nielsen, lægelig direktør i Præhospitalet, 7841 4900, Per.Sabro@ph.rm.dk